Som fuglespor i sne

I det litterære tidsskrift Heretica, som Ole Wivel i 1948 udgav sammen med vennerne Thorkild Bjørnvig og Bjørn Poulsen på Wivels Forlag, tolkede han efterkrigstidens grundstemning af frygt og angst for, hvad en moderne materialisme kunne resultere i. Efter krigens rædsler med det totale værdisammenbrud in mente, ville han markere et trodsigt håb, der kunne udspringe af digtningen og forstærkes gennem brug af kristne symboler. I mødet med billedkunstneren Sven Havsteen-Mikkelsen, forfatteren Martin A. Hansen, filosoffen K. E. Løgstrup og religionshistorikeren Wilhelm Grønbech udviklede Wivel en platform i tidsskriftet – og en særlig kristendomsforståelse. Den er, som man kan aflæse det i hans digte, udogmatisk, konfessionsløs og i stigende grad kirkekritisk. Som fuglespor i sne handler herom: Gennem digte, essays og artikler afsøger og analyserer Ole Juul Wivels særlige kristendomssyn og kirkekritik. Det er en læsning og en tolkning af Ole Wivels lyrik, som ikke blot har spillet en stor rolle for forfatteren, men også for en generation af søgende.