I den aktuelle debat medregnes Sønderjylland ofte blandt udkantsområderne med særlige udviklingsbehov. Uanset om dette er berettiget eller ej, mener en række erhvervshistorikere, at diskussionen trænger til et historisk perspektiv.
I 1800-tallets første halvdel var Sønderjylland som hertugdømmet Slesvig således en af de mest veludviklede regioner i det danske monarki, men den nationale konflikt og grænseændringerne i 1864 og 1920 gav landsdelen en placering i periferien i henholdsvis den tyske og danske nationalstat.
Denne bog rummer otte fagfolks oversigter over sønderjysk erhvervslivs udvikling i 1800- og 1900-tallet og punktstudier om enkelte brancher, virksomheder og iværksættere inden for byerhvervene.
Sønderjysk Erhvervshistorie 1800-2000 er udgivet af Institut for Grænseregionsforskning i samarbejde med Syddansk Universitetsforlag.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)