Hans Bent Lund voksede op i en velhavende familie på Frederiksberg. Ved hans barnedåb var der ingen af deltagerne, der havde den mindste mulighed for at forudse, at han skulle komme til at spille en hovedrolle i den senere så berømte Edderkopsag.
I 1942 kom Hans Bent Lund i kontakt med folk fra det tyske sikkerhedspoliti og blev indrulleret i en tophemmelig organisation, der fremstillede falske engelske pund og distribuerede dem over hele Europa. Herigennem blev han en af de vigtigste sælgere, og som kunder fik han en skov af tidens mest anløbne forretningsfolk, der ivrigt aftog den ulovlige valuta, som de brugte i forbindelse med smugleri af sortbørsvarer.
Da Edderkopsagen blev rullet op, mistede Hans Bent Lund ganske vist den store millionformue, han havde tjent, men slap på mærkelig vis for en hårdere straf og gik i stedet i tjeneste hos den amerikanske efterretningstjeneste CIA, for hvem han resten af livet udførte spionage.
Først nu kan denne fantastiske historie fortælles.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)