Ud på sensommeren vender Käthe og hendes søster, mor og mormor tilbage til storbyen. Årevis med oversvømmelser har nedbrudt husene. Byen er i en form for undtagelsestilstand, men moren holder fast i sit hjem, som mormoren holder fast i sin tro. Käthe observerer sine omgivelser og skriver sine tanker i en notesbog. Det er et forsøg på at få den nye virkelighed til at hænge sammen og finde et sprog, som kan forbinde hende til søsteren, der er holdt op med at tale. Et poetisk sprog, som følger sine egne logikker. "Spøgelsesår" er en roman om at få hold på en verden, der er faldet fra hinanden. Set fra en trettenårig piges perspektiv i en nær fremtid i Europa. Om forfatteren: Emma Bess (f. 1989) er uddannet fra Forfatterskolen. Hun debuterede i 2018 med novellesamlingen "Mødre, døtre, søstre", som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. Siden har hun udsendt romanen "Ly".
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)