Spørgsmål og Svar I kom i 1929 som supplement til Vandrer mod Lyset og året efter kom nr. II. Med disse to bøger afsluttedes værket. Spørgsmålene stammer fra vidt forskellige læsere af værket og svarerne er givet af mediet, Johanne Agerskovs hustru efter inspiration fra hendes skytsånd. De behandler vidt forskellige emner; i første bog bl.a. emnerne telepati, medier, reinkarnationens nødvendighed, bønners effektivitet, samfærdselsmidlerne i sfærerne, de fjerne stjernetåger, galaksens modersol, ægtefolks møde i sfærerne, hvad der skyldes menneskenes offertanker og offertrang, hvorledes messiastanken er opstået o.s.v. I anden supplement er det bl.a. spørgsmålet om treenighedslæren er forenelig med Jesu bekendelse til den jødiske monoteisme, om hvor mange inkarnationer, der er nødvendige for menneskets udvikling, om tilladeligheden af børnebegrænsning, om medier må kalde på de døde, hvordan den døde ser ud i sfærerne, om hvorfor nogle af Guds børn faldt for det onde mens andre var upåvirkede, om tidsbegrebet, om tilværelsens hensigt og værdi, om det ondes fremhæven af verdensharmonien o.s.v. Det er altså en blandet buket, der her præsenteres, og derfor kan bøgerne heller ikke placeres under et specielt emne.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)