Sputnik min elskede

Sumire vil gerne være forfatter. Hun skriver også, hver dag, mange sider – og hun skriver godt, synes hendes bedste ven, der fortæller historien om hende. Der er bare det, at det ikke rigtig bliver til noget, det er alt for fragmentarisk, hendes idéer vil ikke føje sig sammen til et hele. Hun mangler livserfaring, siger hun, lidelse og lidenskab. Og så sker det. Hun møder den smukke, sytten år ældre kvinde Miu og oplever denne vilde længsel, dette heftige begær efter bare at mærke et andet menneskes hud. Hun siger ja til at arbejde for Miu, selv om hun så må lægge skriveriet på hylden, hun kan alligevel ikke skrive en linje, efter de har mødt hinanden.