"Det er kølig morgen 
alt er grønt og friskt 
og solsortene her er 
fyldige og aktive og 
de kan uafbrudt 
trække regnormene ud 
i det uendelige og 
alligevel giver de sig 
god tid til at fløjte 
solen op og ned og 
selv midt på dagen 
kan de give den 
sådan en på næbbet 
at det toner flot 
mellem husene og 
der er kram i 
de fugle, jeg elsker 
dem og så stikker 
de ikke af når 
kulden kommer og 
mod den hvide sne 
er de smukkere 
end nogensinde."
I "Stå lige lidt stille" tegner Lean Nielsen ordbilleder af hverdagssyn i Danmark. Duerne i byen, solsorten om morgenen, gråspurvene, der forlader Københavns larm og flyver til Fyn eller endnu længere væk. Hvem ved, hvor de alle sammen ender?
Den danske forfatter og digter Lean Nielsen blev født i 1935 og debuterede i 1969 med digtsamlingen "Fru Jensen in memoriam". Herefter udgav han den ene digtsamling efter den anden, og i 1982 sprang han ud som prosaist med novellesamlingen "Ned ad trappen, ud på gaden".
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)