Levering: 2-5 dage efter 2025-10-23
Gladiators Elevator Bibliotek er til for at bekræfte det skønne og det sande. Idet den (Elevatoren) og vi med den tror det sande bor i det skønne og omvendt. – Nu jorden brænder og vi i den grad har brug for en ny litteratur, nye former etcetera, andre vinkler, springer Elevatoren til og sætter det materielle mylder under lup, op og ned i bevidsthedens skakt HER !
Veløvede. Afrettede. Aflønnede. Én stor intimideringsmaskine. På mange sprog. En forening med internationale forgreninger og falske venskaber. Forskellige udklædninger, samme hensigt. Dyrt, men godt. En kæmpe viljeløs krop. Solid. Kan også deles op og udføre daglige patruljeringer. Her og der. Og hyppige også mindre militærøvelser. Skyder op som paddehatte. Lejlighedsvise magtdemonstrationer. Her og der. Magthjernebetændelse holder angsten i ave, lægger uvished på hovedpuder, så jorden fordamper. Kun den tørre flækkede jord er tilbage. Jorden drukner. Iskolde vandmasser, oversvømmer blomster og beboere på den flade jordbund. De unge står i kø hos psykologerne. Hvad skal der blive af os, siger de.