Efter et skænderi med sin storebror går 7-årige Lilly Danielsen en tur  med familiens hund. Men hendes mor bliver urolig, da hun ikke kommer  hjem som aftalt. Er hun blevet væk, fordi hun er så vred og ked af det,  eller er der sket hende noget? 
  
 Den amerikanske politibetjent Mason Teilmann har et noget mere  stilfærdigt arbejde hos Midt- og Vestjyllands Politi, end da han var  drabsefterforsker med speciale i drab på børn i sin hjemby New Orleans.  Han er plaget af fortidens spøgelser, selvom hans danske kone hjælper  ham, så godt hun kan. Da han får overdraget sagen om Lilly Danielsens  forsvinden, får han brug for al den træning og erfaring, han har med sig  fra USA, men de ubehagelige minder rumsterer ... 
  
 Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)