Når tidevandet truer med at udviske hele byens konturer, står Maja Strand med et knækket bånd i hænderne og en længsel efter noget, der ikke kan patineres bort. Du møder hende i et fugtigt arkiv, hvor lyden af salt og papir blander sig med maskinernes summen; hendes stemme er nærværende, poetisk og hele tiden på vej mod en sandhed, der ikke vil lade sig polere.
I de følgende kapitler følger du Maja mellem kulturhuset, den nedlagte konservesfabrik og molen om natten. Der er lugt af fisk og olie, mågeskrig og regn mod ruden, og i et af rumene banker en teknologi kaldet Ekkohuset på med løfter om trøst gennem rekonstruerede stemmer. Konflikten er både ydre og indre: Maja vil bevare de rå, menneskelige fortællinger, men hun fristes også af en kunstig klarhed, som lover fred i sorgen.
Bogen er lyrisk og melankolsk med en underspillet suspense og en sort humor, der dukker op i de små, menneskelige øjeblikke — hos en gammel fisker, i en excentrisk nabos korvers og i arkivlederens tavse optegnelser. Uden at afsløre enden lader fortællingen dig sidde tilbage med spørgsmålet: hvad vælger man, når nogen tilbyder en poleret erindring frem for den sårbare, uperfekte sandhed?
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)
