"Sønnen
Også denne dag er besøget 
hos mine forældre alt for kort 
så meget desto længere 
gør jeg håndtrykket 
da vi skilles og vil 
at de skal forstå 
det er min tak for alt 
hvad jeg skylder dem 
og det blir mere og mere 
mens jeg forsvinder 
ned gennem Jylland 
sammen med håbet om 
at deres tilgivelse 
alligevel kan nå mig."
Claus Grymers digte handler om den midaldrende mand og hans forhold til de børn, der allerede er blevet voksne og selvstændige, og de forældre, der nu er gamle og har brug for ham på en ny måde.
Claus Grymer (1946) er en dansk forfatter og journalist. Han er uddannet journalist på Morsø Folkeblad og har en bifagseksamen i dansk fra Aarhus Universitet. Claus Grymer debuterede som forfatter i 1973 med digtsamlingen "Skjul", og siden da har han udgivet et væld af digtsamlinger, romaner og novellesamlinger.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)