Stories er et nyt billedbogsbaseret engelsksystem, der tager afsæt i moderne engelsksproget børnelitteratur med masser af humor og relevante emner til aldersgruppen.
Stories 2 Scrapbook er elevens bog i 2. klasse. Scrapbook indgår i alle lektioner og er en central del af arbejdet med Stories.
I Scrapbook arbejder eleverne med det ordforråd, de har fået præsenteret i billedbøgerne. Bogen giver mulighed for fordybelse og for at bearbejde og konsolidere ny læring i eget tempo.
Opgaverne i Scrapbook lægger op til kreativ udfoldelse og mange går helt nye veje for at styrke elevernes motivation og understøtte oplevelsen af et sjovt, nærværende og legende fag. Det gør sig fx gældende, når eleverne skal bruge bogens klistermærker, lave deres eget spil eller klippe og klistre i bogen. Fælles for alle opgaver er, at der arbejdes varieret med sproget, og at der er plads til at byde ind på forskellige måder og på forskellige sproglige niveauer.
Arbejdet med Scrapbook kræver som udgangspunkt ikke læse- eller skrivefærdigheder. Langt de fleste opgaver fungerer som afsæt til mundtlighed. Alle opgaver sættes i gang af læreren og understøttes af de små sjove figurer, Buddies, der viser eleverne, hvilke arbejdsformer der er i spil.
Læs mere om systemet
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)