Holmegård og Søgård er nabogårde, og begge har været i samme familie i 
generationer. Men de gamle og de nye kræfter strider mod hinanden, mens 
forældrene insisterende blander sig i børnenes kærlighedsanliggender.
”Stride slægter” giver et spændende indblik i landmændenes hårde vilkår i
 det tidlige 1900-tal, men er samtidig et livsbekræftende portræt af 
mennesker, der følger deres hjerter og derved når frem til lykkens dør.
Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med 
bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de 
fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger 
slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der 
gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.
Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
                
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)