Bogen handler om sygeplejeteori og hædrer en række af de teoretikere, der står bag fagets vigtigste tankegods. Bogen viser, hvordan sygeplejens egne teorier kan forbedre klinisk sygeplejepraksis og styrke sygeplejerskers fagidentitet. Sygeplejens superhelte er til alle sygeplejestuderende på grunduddannelsen samt deres undervisere i den teoretiske undervisning og deres vejledere i klinisk praksis. Men bogen er – med sit forskningsbaserede afsæt – også relevant for studerende på de sygeplejefaglige efter- og videreuddannelser samt i andre uddannelser, hvor sygeplejeteori er relevant.
I denne 2. udgave er bogen udvidet med fire nye kapitler og består nu af 14 kapitler, som kaster lys over sygeplejeteoriens rødder og fortsatte relevans i klinisk sammenhæng. De nye kapitler omhandler: den nordiske caritastanke som formuleret af Katie Eriksson, teorien om velvære udviklet af Katharine Kolcaba, Davina Allens teori om sygeplejerskers usynlige arbejde samt en ny dansk tænkehorisont kaldet Excellent Sygepleje. Derudover er kapitlet om Fundamentals of Care revideret, så det tydeligere fremgår, hvordan begrebsrammen kan anvendes som udgangspunkt for integration af sygeplejeteori, filosofi og forskning i praksis.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)