tak for mørket, far

Pablo Llambias 29.06.09:
Bare en enkelt sætning på hver side, som værende skrabet fri af alt andet, i al sin nøgne barskhed, som værende indrømmet, at det er dét, der står tilbage, når alt andet er væk. En bemærkelsesværdig gestus. Næsten uhyggelig i sin renfærdige insisteren på følelsens forurening, at det ikke kan lade sig gøre at få skilt tingene ad. Det betyder noget, at man bladrer. Bladringen er den måde, man inddeler tiden på. Den ene sætning efter den anden. I lag på lag i et melankolsk mønster af uomgørlighed.