"Talemåder til enhver lejlighed" er en roman om en usandsynlig familie, der finder sammen på trods af deres forskelligheder. Den 37-årige Alexander bor i en villa i Marselisborgkvarteret i Aarhus. Her bor han sammen med sin mor, Elinor, der på det seneste er begyndt at glemme ting. Det får Alexander til at ansætte Vivi til at hjælpe moren. Men Vivi er ikke kun til hjælp. Hun og hendes tiårige datter, Aia, bringer hurtigt uro og forstyrrelser ind i Alexanders stille, beskyttede liv, som indtil nu mest er foregået i villaens kælder, hvor han i årevis har arbejdet på en modeljernbane. Med de to i huset tvinges Alexander modstræbende til at forholde sig til sit liv og i sidste ende til at handle for at ændre på det. "Talemåder til enhver lejlighed" er en humoristisk og varm roman om længsler, venskab og kærlighed. Om at gøre alle sine indkøb i Salling, om det farlige ved at forelske sig og det gode ved at læse skønlitteratur.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)