Tanker fra en depression
134 DKK
(Vejl. pris: 160 kr) Du sparer 16%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-09-19
Forfatteren skriver
Digtsamlingen er en rejse igennem et liv. Først igennem 16 år med ventesorg som pårørende til selvmordstruede.
I 2003 havde jeg et meget voldsomt sammenbrud, efterfulgt af syv år i en meget svær depression med voldsom angst og i begyndelsen med voldsomme tanker om selvmord. Tanken om et barn, der allerede havde mistet sin far på den måde, gjorde, at jeg kæmpede for at holde mig i live.
Og sidste del, ’Tanker fra helvede’, var nok de værste år, hvor kampen for at holde mig i live var særdeles hård.
Udfrielsen kom i 2012 da jeg begyndte at få ECT-behandling igennem en del år. Det reddede bogstaveligt mit liv og jeg kunne begynde at leve igen.
Depressionen var endelig slut i 2020.
Uddrag af bogen
I en stjerne klar i mørket
og i en krog af min sjæl,
der kan jeg nu finde det
Du kærligt giver min sjæl.
Og
Bundløst sort
uendelige dage
minutter som år
mange lover
men holder ikke
ord
tomme
uden liv
og
langsomt
skrumper hjernen
hukommelsen forsvinder
forståelsen af andres ord
smuldrer
som fragmenter af et foto
uden sammenhæng
Om forfatteren
Digtsamlingen begynder, da forfatteren var 33 år og var i det, vi i dag kalder ventesorg som pårørende til svært selvmordstruede. Digtsamlingen består af tre dele. ’Tanker fra et liv’ slutter, da forfatterens mand begår selvmord. De næste to afsnit er fra en meget svær depression, som begynder, da selvmordstruslerne fra pårørende slutter i 2003.