Tårndigte

Den tyske digter, poetolog, filosof og oversætter Friederich Hölderlin (1770-1843) er en uomgængelig skikkelse i europæisk idéhistorie og Tårndigte et litterært mesterværk. Det er første gang tårndigtningen introduceres i Danmark.

Udgivelsen er dobbeltsproget: med den tyske original på venstre og den danske oversættelse på højre side.

Hölderlins digtning har haft stor betydning for danske skønlitterære forfattere fra Thorkild Bjørnvig og Peter Seeberg til Per Højholt, Peter Laugesen, Pia Tafdrup, Anders Abildgaard, Jeppe Brixvold og en række yngre digtere med baggrund i bl.a. Forfatterskolen.

Tårndigte er desuden en uvurderlig kilde til diskussioner og forståelser af emner, der for tiden ofte diskuteres i dansk litterær kultur, i undervisning på gymnasier og universiteter, i dagblade og i førende kulturtidsskrifter. Diskussioner, der vedrører den litteraturkritiske term »autofiktion« og emner om kunst og psykiatri. Hölderlin skrev digtene over en længere periode, mens han var i psykisk uballance. Siden 1960erne har dette indgået i diskussioner om forholdet mellem ›galskab‹ og litteratur, herunder at ›galskab‹ og eminent digtning ikke udelukker hinanden.