En perspektivrig danskundervisning med eleven i centrum
I Tekstmøder finder du inspiration og konkrete greb til en perspektivrig undervisning, der åbner døre til omverdenen og gør eleverne klogere på teksterne, sig selv og verden omkring dem. Jan Frydensbjerg, dansklærer i udskolingen og medforfatter til Grib litteraturen 1-2, har i håndbogsformat tilrettelagt fem tekstmøder og udviklet 22 greb, der sætter gang i klassens perspektiveringsarbejde på nye måder. Eleverne i 7.-10. klasse kan fx prøve kræfter med grebene ”To rejsekammerater”, ”Playlisten”, ”Dartskiven”, ”AI-parring” og ”Clickbait combo”.
Inspiration til et nyt tekstvalg i danskundervisningen
Tekstmøder præsenterer fem eksemplariske tekstmøder under overskrifterne”Kulturkløfter og fremmedgørelse”, ”Frokost med filter”, ”Hvem sidder der bag skærmen?”, ”Stærke unge kvinder gør oprør” og ”Gruppepres i drengeflokken”. Tekstmøderne viser, hvordan tekster kan sættes sammen og give mange tankevækkende og vedkommende veje i perspektiveringsarbejdet.
En vifte af genrer og stemmer
I Tekstmøder finder du en bred vifte af genrer og stemmer. Her er både kortfilm, et pressefoto, et kunstmaleri, en sangtekst, en korttekst med illustration, noveller, digte og et romanuddrag. Teksterne er af stærke danske og nordiske stemmer som Haidar Ansari, Naiha Khiljee, Michala Elk, Linn Skåber, P.S. Krøyer og Ella Augusta.
Pardans(k)
Idéen til Tekstmøder er opstået i forbindelse med Jan Frydensbjergs arbejde som danskkonsulent i VIA CFU. Her har han udviklet konceptet Pardans(k), hvor han med et ugentligt opslag i VIA CFU’s Facebookgruppe præsenterer perspektiveringsmuligheder i danskfaget.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)