Trøffelfeber
289 DKK
(Vejl. pris: 295 kr) Du sparer 2%
Status: Udsolgt
Levering: 2-5 dage
Denne bog handler om trøfler. Men den handler også om opskruede auktioner og beskidte penge, ekstravagante festivaller, konflikter og voldelige opgør. Og store madoplevelser, selvfølgelig.
Med afsæt i den gotlandske muld tager forfatter og gourmetentusiast Steven Ekholm og biolog og trøffelekspert Christina Wedén os med gennem trøffelregioner rundt om i verden for at afdække en fascinerende og kompleks industri. De følger kulturhistoriske tråde tilbage i tiden og fordækte økonomiske interesser ind i mørket. Trøflen er mytisk og mystisk og bærer store drømme med sig. Fælles og tilsyneladende evig er jagten på trøflens Nirvana; en flygtig duft, som måske aldrig forlader en.
Som en underliggende note ligger det konstante spændingsfelt mellem hvad der er tilsyneladende og hvad der er reelt, hvad noget kaldes og hvad det egentlig er. Samt det faktum, at det, som de fleste af os kender som trøffelsmag, har meget lidt med trøffel at gøre.
Uddrag fra Trøffelfeber:
“Det blev det samme med trøfler som med guld. Man vil have den for sig selv og får en slags guldfeber. Trøffelfeber. Måske er det netop drømmen om at finde den store hvide, Tuber magnatum, der ændrer livet, som gør dette til et så potentielt farligt miljø. I et normalt trøffelår kan serbiske trøffeljægere få omkring 2.000 euro per kilo for Tuber magnatum af højeste kvalitet. Det er kontanter, sort, direkte fra de lokale opkøbere.”