Et fælles kendetegn for personerne i denne novellesamling er, at de alle har stiftet bekendtskab med tunnelsynets indelukkethed. Af indre eller yde omstændigheder kender de til at have mistet udsynet og overblikket. Nogle er fanget i et tunnelsyn uden at vide det. Andre reflekterer over tunnelsynets mørke i et tilbageblik. Andre står midt i mørket, men øjner lyset for enden af tunnelen. Fælles for alle er længslen efter det gode liv.
Kulden fra den mørke tunnel slår hende i møde allerede et par skridt, før hun træder ind i den. Det lugter klamt og vådt, og hun får gåsehud langt op ad armene. De sædvanlige graffiti-ord omgiver hende fra alle sider. Ordene svinger og drejer sig med vrede bogstaver op og ned. … Hvis man blev stående her midt i tunnelen, kunne man tro, at der ikke fandtes andet. Emma sætter farten op, og for hvert skridt hun tager, er det, som om verden udvider sig.
Om forfatteren
Bodil Sangill (f. 1951) er uddannet pædagog og debuterede som forfatter i 1977 med en række billedbøger for førskolebørn. Senere er det blevet til adskillige børnebøger, et par novellesamlinger og en række romaner. Bodil Sangill valgte i 2004 at skrive på fuld tid.
