Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde mellem Voksenpsykiatrien og Misbrugscenteret, nytænkning eller minefelt - eller begge dele.

Psykiatri og misbrug. Det besværlige, tværfaglige – og tværsektorielle samarbejde har haft min interesse i mange år. Når samarbejdet flyder positivt på tværs af faggrupper og sektorer, er det utroligt, hvor meget behandlersystemerne kan gøre over for den enkelte borger, der har brug for hjælp. Gode løsninger med bidrag af forskellige faggrupper, der kan finde ud af at samarbejde. Mange rigtig vanskelige sager har fundet nogle gode slutninger. Omvendt har det været yderst problematisk i de tilfælde tingene ikke er lykkes, og hvor systemerne har handlet rigidt, og ikke haft borgeren i centrum, men derimod fokuseret på nogle forældede tankegange om både samarbejde med andre sektorer og faggrupper. Og ikke mindst behandlet, den hjælpsøgende borger, som en brik i et spil. I denne bog beskriver jeg nogle af de positive ændringer, der er sket i et 3-årigt projektforløb hvoraf nogle endda epokegørende i Danmark. Ingen god evaluering uden malurt i bægeret. Jeg har også valgt at sætte fokus på nogle af de faktorer, der har været store barrierer gennem mange år og kommer også med nogle bud på, hvordan tingene kan blive anderledes. En bog, der med udbytte kan læses af alle, der skal arbejde tværfagligt og tværsektorielt inden for både kommuner og regioner. Bogen tager et praktisk udgangspunkt og beskriver både konkrete procedurer og arbejdsgange i projektet for at give et indtryk af kompleksiteten af praktisk socialt projektarbejde, og de krav, der stiller til de fagpersoner og sektorer, der indgår i dette. Endvidere ønskes at sætte fokus på de fagligheder, der skal bringes i spil, såfremt man vil give borgere med en dobbeltdiagnose, eller formodet dobbeltdiagnose et kvalificeret behandlingstilbud i både kommunalt og regionalt regi. Ud fra de praktiske erfaringer har jeg valgt at beskrive nogle gode erfaringer og dårlige erfaringer, brede disse erfaringer ud til mere generelle problemstillinger, og derefter koble nogle teoretiske vinkler på disse problemstillinger. Bogen kan således læses som inspiration, såfremt der skal arbejdes projektorienteret, men kan også bruges i undervisningsøjemed, fordi der bliver lavet en kobling fra det rent praktiske niveau til det teoretiske niveau, for eksempel på følgende områder: ICD 10 diagnosesystem, systematik i socialt arbejde, kommunikation, tværfaglig samarbejde, konflikter mellem faggrupper, videnskabsteorier, faglig socialisering mm. I mange år har samarbejdet mellem kommunerne og psykiatrien ikke været særlig velfungerende, og endvidere præget af stor faglig egenrådighed, og tanker om egen faglighed og ideer til en opgaveløsning. En holdning i retning af, at vi har ret, og de andres faglighed er ikke så kvalificeret som vores - og derfor definerer vi, hvad der er god og dårlig behandling, og hvordan - og om vi skal indgå i et behandlingsforløb, og hvad betingelserne for samarbejdet skal være. Lidt af et fagligt minefelt at bevæge sig rundt i! Borgeren ikke har fået den optimale behandling for hverken misbruget eller den psykiske lidelse og med et populært udtryk; har sat sig mellem 2 stole. Dette bliver ikke mindre interessant af, at der fra politisk hold, tidligere har været meldt ud, at indsatsen over for den dobbeltdiagnosticerede borger skulle optimeres. Disse politiske intensioner og krav er imidlertid ikke nået ud til medarbejderniveauet og har skabt de nødvendige, og ønskede ændringer. Det burde være en selvfølge, at disse overordnede krav bliver opfyldt længere nede i de praktiske niveauer, men det sker ikke, eller kun i ringe grad. Ud over den praktiske beskrivelse af projektforløbet har jeg valgt at sætte fokus på nogle af de mekanismer, der hersker i et tværfagligt - og tværsektorielt samarbejde, det hierarki, der opbygges faggrupper imellem, og den inerti, der ofte opleves faggrupper og sektorer imellem. Og så et vigtigt spørgsmål; hvad er fagene rundet af, og hvordan socialiseres vi som fagpersoner ind i et fagområde og en sektor, og hvordan præger det os i det arbejde, vi skal udføre over for borgeren.