Udruknet

“Jeg ville ære dig med min huds ruhed, mine grænsers  tykkelse og varmen fra mit eget fedt. Jeg ville ære dig med min stilhed og min vejrtrækning, min lytning længere og længere ud og ind. Jeg ville ære dig med langsomheden i mine eftertænksomme og yndefulde bevægelser. Jeg ville forsøge at være som dig, selvom de siger, at det er  umoderne. Jeg vil huske dig. Ikke ved navnet på den, de siger “opdagede” dig, efter at oprindelige folk i generationer havde haft et forhold til dig. Jeg vil sige: Der var engang en enorm og tavs svømmer, en plantebaseret, ruhudet lytter, et tykt og yndefuldt pattedyr. Og så vil jeg være stille, så jeg kan høre dig ånde. Og så vil jeg trække vejret, og du vil minde mig om ikke at forcere det. Og tiden i mig vil dysses ned. Og så lytter vi for alvor.”