I 1840’erne slår høsten fejl i Sverige flere år i træk, og livet i de  små landsbyer bliver stadig hårdere. Også i Småland mærker familierne  hungersnøden, og Karl-Oskar forsøger ihærdigt at overtale sin kone,  Kristina, til at forlade sit hjemland og sin familie og rejse til  Amerika for at starte på en frisk. Kristina er modvillig, for hun ved,  at hvis hun rejser, vil hun aldrig se sin hjemstavn igen. Da deres  ældste barn dør, går det imidlertid op for hende, hvor farlig og dyster  fremtiden er i Sverige, og sammen med en række bekendte og slægtninge  begiver de sig ud på den farlige rejse mod det store ukendte land. 
  
 ”Udvandrerne” er første bind i Vilhelm Mobergs historiske romanserie  ”Udvandrersagaen”. Romanerne er filmatiseret flere gange, senest af Erik  Poppe i 2021. 
  
 Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)