“Jeg har levet et liv fuldt af skam.” Med denne knusende bekendelse begynder Ōba Yōzō sine fragmenterede erindringer om en barndom, hvor angst og fremmedgørelse fører til ængstelig forstillelse, og en voksenalder præget af udsvævende livsførelse, forliste forhold og skyldbetynget flugt. Med sort humor, tragisk klarsyn og selvudslettende ærlighed føres læseren gennem Yōzōs liv som gennem en drøm, der gradvist smuldrer og bliver til et mareridt. Gennem romanen tegnes et monstrøst selvportræt af en mand, som hver dag kæmper for at spille en rolle, som han inderst inde ved, at han ikke kan udfylde. For bag den smilende facade gemmer desperationen sig, og langsomt smuldrer alt i en brutal og hjerteskærende fortælling om et menneske, der lever på kanten af en verden, han ikke forstår.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)