Ukendt territorium, ukendt farvand: Sådanne formuleringer maner en farlig rejse frem, et togt, eller en udforskning, en nervepirrende del af historien: Øjeblikket hvor den rejsendes kano glider ned ad en ukendt biflod, tidspunktet hvor forskerens eksperiment kommer ud af kontrol, stedet hvor en fortrop kommer over en bakkekam og ser et helt nyt panorama: fjendens lejr, et landskab i ruiner, en brand, en storm eller en ørken. Måske også, må vi tilføje, et bedre sted, et frodigt land i det fjerne. Før vi kommer så langt, må vi give os stormene i vold. Det ukendte territorium betegner ikke kun jordsystemernes nye ustabilitet, men også et nyt politisk landskab, hvor natur, klima og ressourcer er i færd med at blive en uoverskuelig kampzone. Samtalerne i denne bog byder på videnskabelige forklaringer, personlige erfaringer fra havdybet, storbrande og oversvømmelser samt miljøperspektiver fra forskellige fagområder. De rummer også ansatser til nye visioner for civilisationen og menneskenes fremtid. Samlet udgør de en rekognoscering og en rapport fra kampen mod tabet af arter og klimaændringen – og tanker om, hvordan vi kan holde sammen, holde ud og holde håbet oppe nu, hvor vi går ind i en svimlende omvæltningstid.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)