Ulovlige aftaler

Inden for procesretten berører afhandlingen dele af diskussionen om, hvilke hensyn domstolene kan inddrage ved vurderingen af, om en påstand eller et søgsmål skal afvises på grund af sagens genstand. En analyse af, hvordan domstolene håndterer påstande støttet på ulovlige og uærbare aftaler, rejser naturligt spørgsmålet, om og i bekræftende fald med hvilken begrundelse domstolene kan modsætte sig en realitetsprøvelse af tvister, som begge parter ønsker prøvet, eller hvor den part, der ønsker sagen afvist, dog kan siges at »ligge som han har redt« og derfor ikke fortjener rettens sympati. Besvarelsen heraf forudsætter en drøftelse af det mere grundlæggende spørgsmål, hvad domstolene skal og kan bruges til. Det skal allerede her fremhæves, at det ikke er ambitionen med afhandlingen at foretage en udtømmende analyse af hverken dansk rets ugyldighedsregler eller af det i retspraksis opstillede krav om retlig interesse. Hertil er de nævnte retsområder for omfattende og det valgte emne for snævert. Formålet er at analysere de retsspørgsmål, der knytter sig specifikt til de ulovlige aftaler, og det er alene som led heri, at de nævnte principper søges belyst.