Under landet

”Han drejede kaffekoppen lidt og rettede den ind, så omridset passede symmetrisk med voksdugens blomster. Det var ikke tilfældigt, hvor koppen stod. Nogle steder var dugen så slidt, at det var vanskeligt at få sikkerhed for præcision.” Selvbedrag, begærlighed og magt. Måske menneskehedens største svagheder, men for nogle mennesker deres egentlige styrker. Også i denne historie, hvor Åges tilværelse fra barnsben til nuet rummes i en tankerække, der strækker sig over få timer. Han lever i en verden, hvor mor tørrer køkkenbordet af med aflagte underbukser, alt i mens hun polerer gårdens ridsefri overflade uden skelen til omkostningerne; svagheder undertrykkes og grusomheder bagatelliseres. Familiens relationer koger i én stor gruekedel, som Åges ét og alt, hans mor, samvittighedsløst styrer temperaturen på. Det er dysfunktionalitet indpakket i broderet og nyrullet facade. Der er et syndigt land. Under landet.