Unmute dit digitale lederskab
                									
							
                
                    244 DKK
                                        (Vejl. pris: 249 kr) Du sparer 2%
                                    
                
                Status: På lager
                
                                            Levering: 2-5 dage
                                    
                
                
                                
                                
Med UNMUTE dit digitale lederskab vil vi hjælpe danske ledere med at blive verdens bedste. Når du unmuter dit digitale lederskab, åbner du nemlig op for en verden af muligheder, som du ikke har i den fysiske verden. 
Det  er vores overbevisning, at langt de fleste ledere i dag ikke til fulde  udnytter alle de digitale muligheder, men stiller sig tilfredse med kun  at udnytte et begrænset antal af de funktioner, som den digitale  arbejdsplads og den digitale forretning indeholder. Måske fordi ’plejer’  går meget godt, eller måske fordi de ikke kender dem. Bogen, du sidder  med i hænderne, vil være med til at bringe dit digitale lederskab til  næste niveau. 
Bogen tager afsæt i to megatrends, nemlig  digitalisering og behovet for en regenerativ tilgang til medarbejdere,  kunder og forretning. Bogen præsenterer en række discipliner, som  lederen skal mestre i en verden, der bliver mere og mere digital, og  hvor der samtidig skal leveres på samfundsniveau. Det drejer sig blandt  om forretningsforståelse, kommunikation, kultur, lobbyisme,  kunderelationer og teknologier.
 I bogen er der bidrag fra en lang  række toneangivende erhvervsledere samt en række modeller og  tjeklister, som gør det nemt for dig at lære af de allerbedste. Lad os sammen unmute  endnu flere muligheder. For ellers går vi glip af den næste  digitaliseringsbølge, den næste store kamp om de globale talenter, samt  muligheden for at skabe det mest frugtbare arbejdsliv og samfund for os  selv og andre.
Om forfatterne
Julie Kristine Strange er partner og CEO i  tech-virksomheden Master Danmark A/S hvor hun rådgiver virksomheder om  ledelse, transformation, digital forretningsudvikling og rekruttering.  Hun er bestyrelsesmedlem, ekstern lektor på flere universiteter og  grundlægger af tænketanken HR Future Lab. Hun har skrevet en lang række  artikler om fremtidens arbejdsliv og hvordan man kan arbejde med  teknologier og data i forretningen. Julie Kristine Strange er uddannet cand.merc.psyk. fra CBS.
Astrid Haug er direktør i Astrid Haug Bureau,  hvor hun rådgiver virksomheder om digitalisering og strategisk brug af  sociale medier. Hun er medlem af en række bestyrelser og har udgivet  flere bøger. Hun skriver tech-klummer for Politiken og er en af Danmarks  førende eksperter indenfor sociale medier. Astrid Haug er uddannet cand. mag. i Medievidenskab fra Aarhus Universitet.