Bankrøverier er nærmest udryddet, og antallet af fysiske indbrud er halveret på ti år. Men kriminaliteten er i stedet rykket derhen, hvor vores værdier er: online.
Usynlige fjende fortæller for første gang den dramatiske historie om cyberkriminalitetens indtog i Danmark. White hat hackeren og den digitale efterforsker Jan Kaastrup og gidselforhandler Michael Sjøberg arbejder begge med at bekæmpe den nye type gerningsmand, som opererer i krydsfeltet mellem teknologi og psykologisk manipulation. Sammen åbner de portalen til en skjult verden, hvor personlige data er blevet en handelsvare i en ny lyssky milliardindustri, og hvor grænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er blevet udvasket.
Gennem rekonstruktion af deres mest spektakulære hackersager bliver læseren taget med på tur blandt statssponsorerede, russiske hackere og til fronten i Ukraine. Videre ind i et spionprogram i pokermiljøet og ind i de danske hjem og virksomheder, hvor gartneren måske ikke er, hvem han udgiver sig for at være.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)