Reacher har som sædvanlig ubegrænset tid og ingen særlige steder at  skulle hen. En morgen havner han i en by i nærheden af Pleasantville,  Tennessee. 
Der er bare intet behageligt ved stedet. 
Ved højlys dag ser Reacher en intetanende mand på vej ind i et baghold.  De er fire mod en, så Reacher griber ind med sin karakteristiske måde at  løse konflikter på. 
Manden, han har reddet, er den stilfærdige it-chef Rusty Rutherford, der  for nylig er blevet fyret i forbindelse med, at et cyberangreb har  blokeret byens netværk, registre, oplysninger ... og hemmeligheder.  Rutherford er kun interesseret i at holde lav profil, fremstå uskyldig  og få renset sit navn. 
Reacher tænker sit. Der er mere i historien end som så. Rutherfords  overfaldsmænd er del af noget alvorligt og livsfarligt, som omfatter  både en konspiration, en afledningsmanøvre og mord – og det hele kredser  om en undselig lille fyr med kaffepletter på trøjen og ingen anelse om,  hvad han er oppe mod. 
 
Regel nummer et: Ved man ikke, hvad man er kommet ud i, er det om at  have Reacher ved sin side.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)