Vandrerliv

Forfatteren er træt af Paris, og især af Eiffeltårnet (Maupassant hadede Eiffeltårnet og var medunderskriver på en protest mod, at det blev opført), og drager ud på en tur langs ned langs den italienske middelhavskyst til Sicilien, og derfra over til de franske kolonier i Algier og Tunis. Undervejs beskriver han sine mange indtryk og filosoferer over kunst og kultur i nutid og fortid.

Det kan diskuteres, om "Vandrerliv" overhovedet er en roman - den er mere beslægtet med "novellesamlingerne" "På vandet" og "I solen". Men det var således, den blev præsenteret af det danske forlag ved førsteudgaven i 1907, frem for at oprette en særlig serie af rejsebøger. Og hos Maupassant er kan grænsen mellem fiktion og fakta jo være noget flydende, og en fagmæssig og uinteresseret rejsebeskrivelse er det i hvert fald ikke.