Ved midsommertid

Valdemar Rørdam var i begyndelsen af trediverne, da han skrev digtene i "Ved Midsommertid",der måske er hans lyseste bog. Han var helbredt for den tuberkulose, der i to år havde bundet ham til sengen, og i flere digte forlanger han, at alle får samme muligheder for helbredende kurophold. Han søger forsoning med sin far, som han havde haft et anstrengt forhold til. Og først og fremmest er han nybagt far, og en lang digtkreds til datterens ét års fødselsdag er formet som en vekselsang mellem faderen og moderen. Det er måske den smukkeste skildring af de nye forældres lykke, der findes på dansk.