Venskab
300 DKK
(Vejl. pris: 330 kr) Du sparer 9%
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-11-04
Venskab er et gedigent rids henover ca. 4000 års historie. Brian McGuire begynder med Gilgamesh, hvor vi har de første skriftlige kilder om en venskabsrelation og slutter i vores tid med at fortælle om et personligt venskab.
Hvad er venskab – og hvordan har det ændret sig gennem tiden?
Venskab har en stor betydning i det moderne menneskes liv – både i den dybe glæde ved at blive set og forstået af en ven, og i den ensomhed og sorg, der opstår, når et venskab går i opløsning. Venskaber er en art kærlighedsrelation uden for familien, og selvom de sandsynligvis altid har eksisteret, ved vi ikke meget om dem før de første skriftlige kilder.
Gennem historien er der blevet givet mange forskellige bud på, hvad et venskab egentlig er. Den romerske forfatter Cicero beskrev det som en harmonisk og moralsk relation. Filosoffen Aristoteles skelnede mellem venskaber baseret på nytte, nydelse eller åndsfællesskab. 1000 år senere kaldte biskop Isidor af Sevilla en ven for ”sjælens vogter”.
I bogen undersøger McGuire venskabets kulturhistorie i den vestlige verden – fra det gamle helteepos om Gilgamesh, videre gennem antikken, Bibelen, middelalderen og romantikken og frem til det 20. århundrede.
En indsigtsfuld og tankevækkende gennemgang af venskabets betydning – fra oldtiden til i dag.
Om forfatteren:
Brian Patrick McGuire (f. 1946) er danskamerikansk historiker, forfatter og foredragsholder. D.Phil. fra Oxford Universitet, lektor på Københavns Universitet 1971-1996 og professor emeritus, Roskilde Universitet. McGuire har et langt forfatterskab bag sig om den europæiske middelalder, bl.a. Glemte danskere – helgener i Danmarks skabelse, 2022 og Det kristne Europas fødsel, 2014.
Han har beskæftiget sig med venskabet som begreb gennem hele sin forskning.