Vi kunne selv!

150 DKK

Status: På lager
Levering: Omgående (2-5 min)


Dette er en erindringsbog, altså subjektiv historieskrivning. Den handler om en anden levevej end flertallets, den handler om positive og negative erfaringer med at leve og bo i kollektiv, om skuffelser og glæder, om utopi og virkelighed. Erindringerne er skrevet som selvstændige forløb for Kristian og Franck, men de rummer tilsammen en del af danmarkshistorien set gennem to venners fælles og individuelle liv i forskellige kollektiver, om vores holdninger til samfundet, om den vanskelige kærlighed og det komplicerede frie seksualliv. Vi var med til at skabe Det ny Samfund, deltog i studenteroprøret, var aktive i VS, modstandere af EF, tilhængere af miljøbevægelsen, solidariske med arbejdskampene på danske arbejdspladser, vi fulgte ikke den slagne vej. Vi søgte ikke sikkerhed, men udfordringer. Vi beskriver evnen til at leve åbent og fordomsfrit, men også om vores manglende evner til at tale om svære ting. Vi forblev ikke i kollektiverne, men al den menneskelige rigdom og erkendelse, vi vandt i kollektiverne, har vi levet på sidenhen. Uddrag af bogen Alle i gruppen havde naturligvis mere eller mindre velovervejet besluttet at leve i kollektiv og var indstillet på at gøre op med den overleverede borgerlige livsstil. Vi var en samling anarkistiske blomsterbørn, vores ideal var frihed, frihed fra bindinger, rammer og konventioner, frihed til at vælge vores eget liv, frihed fra myndigheders og families indblanding, frihed fra privatismen, men frihed til at være os selv i fællesskabet, vi var, som der står i sangen, ikke tilfredse med at overleve, vi ville leve. Vi var ikke helt lallende, vidste naturligvis godt, at et fællesskab uden et minimum af regler ville gå i opløsning, men reglerne skulle være få, de skulle være rummelige, de skulle ikke være begrænsende, og de skulle være umiddelbare, forstået på den måde, at de skulle vokse ud af vores samvær og samtaler, ingen skrevne love eller vedtægter. Om forfatterne Kristian Riis var husmandssøn fra Skivegenen, student fra Statens Studenterkursus, historiestuderende med geografi som bifag (geografi afsluttet, historie ikke), studenterpolitisk aktiv, politisk aktiv i VS og Det ny Samfund, lærer på RUC, udstillingsansvarlig i Huset i Magstræde, leder af institution for socialt udsatte i Værløse og sluttelig igennem mange år generalsekretær for Omsorgsorganisationernes Samvirke. Havde sine bedste og væsentligste kollektiverfaringer fra sit første kollektiv, Kana. Franck Ravnholdt Johnsen er flipprolatarsøn fra Nørrebro, student fra Statens Studenterkursus, historiestuderende med geografi som bifag (geografi afsluttet, historie ikke), studenterpolitisk aktiv, politisk aktiv i VS, seminarielærer i Ollerup, formel forstander for Assens Højskole, inspektør for Københavns AMU-center og sluttelig gennem mange år uddannelseskonsulent i fagbevægelsen. Havde sine bedste og væsentligste kollektiverfaringer i sit sidste kollektiv, Assens Højskole.

Boginfo


Titel
Vi kunne selv!
Forfatter
Franck Johnsen, Kristian Riis
Forlag
Forlaget Mellemgaard
Udgivet
2018-12-14
Kategorier
Bogtype
Ebog
Indbinding
epub
Sprog
Dansk
Udgave
1. ebogsudgave
ISBN
9788772182117
Læseprøve
Læs / lyt her

Lignende bøger


Ebog (epub)
118 kr
Ebog (epub)
142 kr
Ebog (epub)
228 kr
Ebog (epub)
154 kr
Ebog (epub)
150 kr

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)