Joey og Vigfus bor hos deres far og mor i et gammelt hus på havnen et sted på Sjælland. Joey og Vigfus er to ret store, sorte hunde. Faren, som ikke er deres rigtige far, hedder Gerhard og Moren, som heller ikke er deres rigtige mor, hedder Randi. Deres rigtige far og mor hed selvfølgelig også noget, men deres navne har de alle helt glemt. Så derfor kalder de bare Gerhard og Randi for Faren og Moren. Joey og Vigfus blev født på en hundekennel et sted i Jylland for snart 2 og 11 år siden. De er lidt i familie med hinanden, men præcis hvordan er lidt svært at beskrive. Da Vigfus var lille, boede der allerede en hund hos Faren og Moren. Han hed Gustav, og han kom også fra den hundekennel i Jylland. Gustav blev kaldt for Guf, og Vigfus tænker altid på ham som onkel Guf. Vigfus og Joey er rigtigt gode venner. De er jagthunde og trænet til at være lydige. Derfor er de også meget velopdragne, især om dagen. Men om natten foregår der tit nogle mærkelige ting i det gamle hus på havnen. Det er altsammen noget som Moren ikke rigtigt ved noget om. Faren får nogle gange noget at vide, og derfor kan og derfor kan Faren fortælle om det, som foregår om natten.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)