Vokalvariation i moderne dansk
53 DKK
Status: Udsolgt
Levering: 2-5 dage
Få svar på nogle af de spørgsmål, som stilles i indledningen til Dansk Udtaleordbog (2024)!
De sidste 50 år har især yngre talere af københavnsk rigsmål været kendt for at udtale både /ʁu/ og /ʁo/ som [ʁo], så forskellen på f.eks.
rude/ruse og hhv.
rode/rose forsvinder. Samme tendens er senere observeret for andre snævre vokaler efter r: /ʁi, ʁy/ > [ʁe, ʁø], hvorimod det oprindeligt sænkede [oɐ] i f.eks.
hurtigt senere blev hævet til [uɐ] af visse yngre talere.
I dette speciale benyttes akustisk fonetik og formantnormalisering i optagelser af 19 mænd og 23 kvinder i alderen 15–73 år, der læser en konstrueret tekst højt, til at sammenligne selvrapporteret med faktisk udtale, kortlægge andre faktorer, der korrelerer med sænkning af /ʁu/, og undersøge sammenhængen mellem sænkning af /ʁu/ og vokalhøjden i /ʁi, ʁy/ samt den nyere hævning af [o] til [u] i ur.
Der findes blandede varianter af [ʁu~ʁo] på tværs af region og alder. Det antyder, at de to varianter er i fri variation, eller at talerne tilpasser sig »et mål i bevægelse«. Målet for vokalhøjde (F1) i /ʁu/ er imidlertid signifikant forskelligt fra /u/, ikke fra /ʁo/ og kun hos kvinder fra /o/. Et brud, som hverken har stød eller lang vokal, er uventet signifikant mere centraliseret end en brud.
Sammenfaldet mellem selvrapporteret og faktisk udtale af vokalen i ord med /ʁu/ er kun statistisk signifikant for yngre talere. Der kunne ikke findes nogen sammenhæng mellem sænkning af /ʁu/ og vokalhøjden i /ʁi, ʁy/ eller hævning af ur.
Som bilag til specialet bringes en mindre delundersøgelse af forskellen på /t.s/ hen over stavelsesgrænser (f.eks. pizza) og det affrikerede t /.ts/ (f.eks. pita). Længden på segmentet [ts] i pizza blev afkortet i 7 trin ned til 28 % af den oprindelige længde. Ved 44 % eller kortere hørte 14 forsøgsdeltagere det i over 95 % af tilfældene som pita. 4 deltagere indtalte desuden begge ord, og der kunne ikke findes anden forskel på [ts]-segmenterne end varigheden. Resultatet leder til anbefaling af notationen [t͜s] for affrikeret t, da den både gengiver den faktiske lyd og adskiller sig fra [ts].
