Sammen med sin bror Carl Bo fattes interessen for cirkus og tivoli. Der investeres i en radiobilbane. Hitlers krig rammer Danmark. Volmer er iværksætter, snu forretningsmand og sky modstandsmand. Der etableres under krigen et omrejsende tivoli på Saurs Plads og på Havnen i Aalborg Han køber Kolding Strømpefabrik, Carstensens Klædefabrik i Brønderslev samt en landejendom syd forRanders og en skov nord for Aalborg. Disse investeringer indgår i mulighederne for at hjælpe modstandsfolk og danske politifolk, der går under jorden. De ekstra fabrikker giver øget indkøbsmuligheder af råvarer i en presset tekstilindustri. Umiddelbart efter krigen påbegynder han etableringen af Karolinelund i Aalborg og Odense Zoo-Tivoli, der begge bliver store forlystelsesparker, som gennem mange år har givet gæsterne dejlige oplevelser. Han prøver også lykken med et tivoli i Cairo, rutsjebane i Finland og Cirkus Belli.Livet byder også på årelange kampe med skattevæsenet. Inden han pakker hus og familien sammen og rejser ud af landet - til Liechtenstein.
Læs disse ærlige og gribende erindringer fra et menneskes liv i det 20. århundredes Danmark - om den fattige midtjyske hede, hårdt arbejde, sygdom og viljen til at fortsætte, når kampene skulle kæmpes. En dansk historie om rødder, modstandskraft og livsvilkår, der har formet en generation gennem to verdenskrige.