Her fortæller hun dels sin egen families historie i forbindelse med, at hendes far blev ramt af demens. Dels har hun talt med 10 andre voksne børn, som er - eller har været - pårørende og omsorgsperson overfor deres forældre. Dermed udfolder bogen samlet set en stor buket af tankevækkende og rørende erfaringer med at være pårørende til svækkede forældre. I bogen beretter Lene Petersen i dagbogsagtige noter og små beskrivelser om livet og samværet med sin far. Fra de første tegn på, at noget er galt, til flytningen til demensplejehjem. Undervejs følger vi familiens famlen, og hvordan hun, hendes søstre og mor efterhånden begynder at navigere i kaos.
I 10 samtaler fortæller både mænd og kvinder i anonymiseret form om deres oplevelser med at hjælpe deres forældre, fra de praktiske opgaver til koordinering med sundhedspersonale og kommunal hjemmepleje og om svære følelser.
For prisen kan være høj. Flere føler, at de aldrig gør nok og har dårlig samvittighed.
Bogen er særligt egnet for pårørende, der kan spejle sig i andres fortællinger, erfaringer og gode råd, som gives videre.Desuden kan plejepersonale og andre, der arbejder med ældre, få et dybt blik ind i hovederne og hjerterne på en gruppe pårørende, voksne børn.
Forfatteren har tidligere skrevet bogen ”Tinas hjernestop” og skriver desuden klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev om at være pårørende datter til en demensramt far.
