Vores sensommer

Vi var unge og tænkte slet ikke på vores alderdom. Vi havde begge meget at leve for. Også hinanden, for kærligheden var stor, rund og fyldig som solen og månen på himlen over vores hoveder. Thi alt blomstrede for mig og Knud i vores bedste og unge tid. Vores kroppe var raske, og vores sind sunde. Vi havde hinanden, og vi havde vores solide og faste kærlighed og tiltro til hinanden. Knud var mit liv, mit alt, min mand. Han var stjernerne i mine altid vidtåbne øjne og glæden, som boede i mit hjerte, og trods vores aldersforskel på 28 år var vi som en fuldkommen enhed, ét væsen. To, som var skabt for hinanden og omfavnede hinanden i stjernernes vrimmel, hvor der blev hvisket søde og hemmelige ord mellem os. Et hemmeligt kodesprog, hvisket mellem vores hjerter, dog så kendt og så sødt: kærlighedens kraft og vilje til at holde os i samhørighed for altid …