Vredens børn

Denne roman er det største af Jeppe Aakjærs prosaværker. Som alt, hvad han skrev, er den på godt og ondt præget af, at han var født og opvokset på landet i en afsides egn, hvor mennesker levede under primitive forhold uden nævneværdig forbindelse med verden udenfor og derfor også uden positive og udviklende impulser.

I Vredens børn påtager Jeppe Aakjær sig også en social mission og giver gennem den lange, vidtspundne handling et – for nutidige øjne næsten ubegribeligt – billede af den armod og de umenneskelige vilkår, tyendet på landet måtte henslæbe deres tilværelse under.

Jeppe Aakjær er født i 1866 og død i 1930. Hans forfatterskab er omfattende. Fra den skønlitterære debut med romanen Bondens Søn og digtsamlingen Derude fra Kjærene i 1899 til Aakjærs død udgav han ti digtsamlinger, fem samlinger af fortællinger, fem skuespil og syv romaner.