Yoko Tsuno samlebind 10
420 DKK
Status: Forudbestilling
Levering: 2-5 dage efter 2025-10-03
Tre klassiske historier med Yoko Tsuno garneret med rigt illustreret ekstramateriale, hvori Yoko selv fortæller om de tre eventyr, der foregår i Tyskland, i Jordens indre, i Skotland, i Ægypten og på Saturn..
Temaet for dette tiende samlebind er rejser i rumskibe og både antikke og moderne fly, der bringer Yoko rundt i verden, ud i rummet og dybt ned under jorden … samt en lidt ustabil tidsmaskine, der fører Yoko tilbage til fortiden.
Samlebindet indeholder disse tre album:
– De udødeliges tempel – hvori Yoko står over for en formidabel modstander, hvis vrangforestillinger har overbevist ham om, at han er troldmanden Merlins sande og hellige reinkarnation
– Engle og falke – hvori Yoko sammen med Emilias oldefar i 1935 forsøger at frelse to børn fra en fatal jernbaneulykke – og derefter skal føre en ægyptisk prinsesses mumie til Ægypten
– Tvillingerne fra Saturn – hvori Yokos bedste veninde Khany lokker hende med til Saturn, hvor et lille genetisk modificeret væsen er fanget i en overlevelseskapsel om bord på et dybfrosset rumskib …
Møder med fremmede kan for Yoko føre til mangt og meget – nye venskaber, nye erkendelser … men også farlige oplevelser i både nutid, fortid og fremtid.
Endvidere indeholder bogen et rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse, skrevet af den mere end 90-årige Roger Leloup selv om sine valg af temaer, personer, geografiske områder, tidsperioder samt tog, fly, biler og rumskibe!