Nogle af de største videnskabelige erkendelser vi har gjort os gennem tiderne, er udsprunget af forsøget på at finde ud af hvad lys egentlig er for noget. * Hvad er det synssansen opfatter? * Hvad er det vi ser, når vi ser? Det spørgsmål har mennesket grublet over i mindst 2.500 år. Det er der kommet en del røverhistorier og gakkede teorier ud af og omend vi er nået utrolig langt, så er vi ikke nået i mål. Tag med på en smuk idéhistorisk rejse fra Empedokles over blandt mange andre Descartes, Newton, Einstein og Bohr. Lys som stråler ud af øjnene, lys som vin i en utæt vintønde, lys som snurrende kugler i et hav af æter og nu Standardmodellens fremstilling af lys som et kvantefysisk fænomen. Johan G. Olsen er adjunkt på SBiNLab, Biologisk Institut, Københavns Universitet, hvor han forsker i proteinmolekylers struktur og funktion. Han er desuden, sammen med Vicky Knudsen, radiovært på det ugentlige radioprogram "Vildt Naturligt" på DRs P1, samt sanger i forskellige bands, mest kendt fra "Magtens korridorer". Han har tidligere udgivet en række bøger for nørdede børn om forskellige naturvidenskabelige emner.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)