Dødstrompet

Enhver afslutning rummer en ny begyndelse. Siger man. Da Hannas mand pludselig dør, skal hun til at genopfinde sit liv. – hun siger sit job op, sælger huset og flytter fra storbyen ud i en gammel landarbejderbolig tæt ved en skov, hvor hun er alene uden at være ensom. Her har hun fred til at fundere over, hvor hun står, og hvor hun kommer fra, og til at tænke sit om sin mand, sin afdøde mor og den skrøbelige og stridbare datter Rosa. Ser hun dem skarpt – eller skrapt? Tankefreden forstyrres, da hun modstræbende siger ja til at åbne hjemmet for Em, sit sære barnebarn, der måske, måske ikke kan udfordre hendes syn på, hvad det vil sige at være et menneske mellem andre mennesker.