En oppositionsmand

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.
Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’
Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.
Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."

Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land.

"En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.

Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.