Mens Ignis både forsøger at håndtere søskendeskænderier og de forventninger, Broens befolkning har til hende, udforsker Mashal kaosnettets muligheder i et forsøg på at drukne længslen efter sit gamle, privilegerede liv.
Snart dukker der nye udfordringer op, som får de to venners tidligere bekymringer til at virke som svage krusninger i vandet mod den sugende malstrøm, der trækker dem ind i både politiske, fysiske og mentale kampe på liv og død.
Den sorte drage er anden bog i den dystopiske trilogi Flammen & Bølgen.
Sidsel Sander Mittet er forfatter og ildgøgler, og kendt for sine anmelderroste og populære fantasytrilogier: Morika, Krøniken om Morika og Bjergtaget-trilogien.