Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder.
Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.
Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet - spørgsmålet er blot, om det er en god ting?
De sidste drager er tredje og sidste bog i den dystopiske trilogi
Flammen & Bølgen.
Sidsel Sander Mittet er forfatter og ildgøgler, og kendt for sine anmelderroste og populære fantasytrilogier: Morika, Krøniken om Morika og Bjergtaget-trilogien.