I et goldt og brutalt hjørne af universet kredser planeten Timanoon om solen Sila. Timanoon er arnested for slaveri, minedrift og menneskelig udnyttelse. Her er frihed en illusion, og menneskeliv en ressource. Tamira er minearbejder i mørket under jorden. Som barn var hun eksotisk selskab for overklassens børn. Hendes usædvanlige udseende har givet hende glimt af privilegier, men også efterladt hende traumatiseret og rasende. Da hun vender tilbage til arbejdslejren, er det med én plan i sinde: Flugt. Med intelligens, seksualitet og viljestyrke som sine våben manipulerer Tamira sig gennem et nådesløst samfund, hvor vold og hierarki hersker. Hun genoptager kontakten med barndomsvennen Niash, og sammen med Tamiras trofaste veninde, Soma, flygter de ud af Konimas miner. Flugten fra Timanoon er første bind i sci-fi og fantasy-serien Sila-Sagaerne. En sanselig, brutal og følelsesladet fortælling om overlevelse, magt, seksualitet og håb. Dette værk anbefales fra ca. 15 år. Indeholder passager med eksplicitte beskrivelser af vold og sex.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)