Forandringens årti

470 DKK

Status: På lager
Levering: 2-5 dage


FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.

Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for  pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.

Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.

Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.

Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.

Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.

Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).

Boginfo


Titel
Forandringens årti
Forfatter
Søren Kolstrup
Forlag
Frydenlund
Udgivet
2022-05-23
Kategorier
Historie og arkæologi Fagbøger
Bogtype
Bog
Indbinding
Hæftet
Sprog
Dansk
Udgave
1
ISBN
9788772165172

Lignende bøger


Bog (Hæftet)
403 kr
Bog (Hæftet)
309 kr
Bog (Hæftet)
269 kr
Bog (Hæftet)
215 kr
SPAR
15%
Bog (Hæftet)
149 kr ( 175 kr )

Praktisk info


Masser af inspiration og gode tilbud
På Liveboox finder du mere end 100.000 bøger, e-bøger og lydbøger til lave priser.
Sikker betaling
Du kan trygt handle på Liveboox – vi garanterer sikker betaling med krypterede data efter godkendte og gældende standarder.
Fri fragt
Fragten er gratis på ordrer over 499 kr. Ellers koster fragten kun 29 kr. Levering af digitale bøger er altid gratis.
Levering
Vi leverer i løbet af 1-5 hverdage. Leveringstid fremgår ved hver enkelt vare. Du bestemmer selv, om det skal være til døren eller til en pakkeshop. Digitale bøger leveres med det samme.
Returret
Vi tilbyder 30 dages returret på alle bøger.
Kundeservice

+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)

[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)