For 19 år udkom Fra regnorm til anakonda for første gang, og emnet er stadig lige så vigtigt at tage fat på i dag. Den har gjort en stor forskel for mange mænd i hele landet, men mandens bækkenbund er stadig et generelt overset og grundlæggende relevant emne. Derfor kommer der nu denne nye udgave med ny forskning og et spritnyt kapitel om samarbejdet med partneren. Og den er fortsat en helt central håndbog for mænd, der gerne vil have styr på deres bækkenbund. Formålet med Fra regnorm til anakonda er at gøre mænd klogere på deres bækkenbunds anatomi, funktion og træning, bl.a. med fokus på processer for rejsning og udholdenhed, tissevaner og -uvaner. Bogen er skrevet i en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor der løbende suppleres med øvelser, så man(d) kan få en kropslig erkendelse af den viden, der bliver præsenteret. Fra regnorm til anakonda henvender sig til alle mænd, som ønsker at vedligeholde, forbedre eller genvinde bækkenbundens vigtige funktioner. Kvinder kan med fordel også læse med.
+45 7199 8841 (Hverdage 9.00 - 13.00)
[email protected] (Vi svarer alle hverdage inden 48 timer)